Kom stærk ud af din angst

Jeg er i gang med at lægge sidste hånd på min bog om mine år med angst (udkommer august 2012). Jeg er meget glad for motivet med mælkebøtten, der blæser i vinden og sætter frø. Det samme gælder vore tanker, oplevelser og erfaringer. Dem kan vi på samme måde give videre til glæde for andre.

På bagsiden kommer der til at stå:

En opløftende og livsbekræftende bog om at komme fri af angst og stress

Kom stærk ud af din angst er journalist og chefredaktør Lizl Rands personlige historie. I ti år kæmpede hun med angst. Udadtil virkede hun stærk og fuld af overskud, men indeni følte hun sig bange, stresset og presset.

I dag er Lizl Rand fri af angsten. Hun kan mærke, hvad hun selv har lyst til, og hun kan mærke, når hun overskrider sine grænser. Her fortæller hun sin historie uden omsvøb. Bogen er fuld af brugbare råd til dig, der er angst eller stresset.

Lizl Rand, født 1968, uddannet journalist og psykoterapeut. Chefredaktør på magasinerne Q, Tidens Kvinder og Psykologi. Tidligere livsstilsredaktør på B.T. og journalist på Berlingske Tidende. Blog: lizl.dk

Jeg har fået skudt billeder, der skal bruges bag på bogen og som pressebilleder. Kan varmt anbefale stylist Christina Wedel og fotograf Line Thit Klein. De kan virkelig trylle.

Her i en kjole fra BY MALENE BIRGER i draperet jersey.

OM BOGEN: En meget ærlig beretning fra en kvinde med succes udenpå og stor angst indeni. En beretning om at arbejde sig fri af angsten og tilbage til livet. En aften sidder journalist og chefredaktør Lizl Rand ved middagsbordet med mand og barn og oplever at væggene er ved at falde ned mod hende, at loftet simpelthen er ved at styrte sammen. Det bliver starten på ti år, hvor angsten styrer hendes hverdag: angst for at gå til møder, angst for at spise sammen med andre, angst for at køre i bus og tog. Udadtil opretholder hun facaden og succesen, med støtte fra lidt for meget alkohol og en beroligende pille før vigtige møder. I dag er hun fri af angsten. Dette er hendes fortælling om hvordan.

“Kom stærk ud af din angst” kan forudbestilles hos Gyldendals internetboghandel og Gucca

 

Spiser vat for ikke at tage på!

”Nogle modeller under sig selv en tomat til frokost og sulter ellers resten af dagen eller lever af cola light, mens andre spiser vatrondeller for at føle en form for mæthed.”

Når vi vælger forsidemodel til Q, kigger vi altid efter de kvinder, der ser mindst ”modellet” ud. Altså dem, der har flest former, og som ikke synes alt for tynde. Vi vil gerne signalere og inspirere til, at kvinder er glade, naturlige og sunde.

Nogle af de modeller, vi bruger, er derfor ikke (more…)

Hæsligt at fyre

”Lige inden jeg går ind i lokalet og kigger personen i øjnene, føler jeg hver gang, at jeg dør en smule. At jeg mister noget. At være dommer og eksekvere er ikke en ønskværdig magt.”

Af Lizl Rand

Jeg har i omkring ti år været leder og har dermed haft retten til at lede og fordele arbejdet for en række medarbejdere. Jeg har ansat, og jeg har afskediget mennesker. Jeg har opfyldt drømme, og jeg har knust dem.

Første gang jeg skulle afskedige en kvinde (more…)

Slut med at surstråle

Nogle gange bliver jeg en surstråler. En mental listetyv, der dræner omgivelserne for energi ved min blotte tilstedeværelse i rummet – uden at sige et ord. Heldigvis kan jeg grine af det… og stoppe!

Af Lizl Rand

”Er der noget galt, skat?”

Forsigtigt spørger manden i huset til hvorfor jeg opfører mig anderledes end jeg plejer. Hvorfor jeg er tavs, ikke griner, smiler og undgår øjenkontakt mens jeg resolut mosler rundt i huset.

”Næh, hvad da?” svarer jeg med neutral stemme, der er alt andet end varm og blid.

Jeg sætter mig i sofaen og fortsætter mit tavse sprog.

”Jeg kan jo mærke, at der er noget galt. Du surstråler (more…)

Sjov teaterkoncert

”Stupid Man” på Bellevue Teateret fik os til at grine forundret og synge højt med. Det er nemlig umuligt at sidde stille til teaterkoncerten, der er basereret på 29 Thomas Helmig-hits.

Af Lizl Rand 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤

I begyndelsen er jeg en smule måbende. Mændene på scenen står i undertøj og er sårede og slæder sig rundt… men hurtigt begynder jeg at grine og nynne med. For hold da fest en fest, de fyrer af på scenen. Og de kan synge og danse, så man bare ønsker, at de bliver ved og ved og ved.

”Stupid Man” er en enestående og anderledes oplevelse (more…)

Den bedste hudpleje

“Min hud er blevet meget finere. Jeg har langt mindre porer og jeg bliver ikke længere spættet i solen. I dag bruger jeg kun Chris Farrell.”

Af Lizl Rand

Livet kan læses i ansigtet. Og hurra for det. Men somme tider er det ikke kun glæde og grin, der sætter charmerende spor. I mit ansigt kan man straks se, om jeg har fået for meget sol, sukker og blæst og for lidt søvn, pleje og vand.

Så bliver huden pigmenteret, grov og rødplettet. Og jeg (more…)

Det hitter på facebook!

Dyr, afklædte mænd, humor og eftertænksomme ord er det, som får flest ”synes godt om”. Her følger en  top 10 ud fra reaktionerne, da jeg lagde billederne på facebook-siderne for: Magasinet Q og Primetime Kvinder og Lizl Rand

Af Lizl Rand

1. Selvom man er stor kan man godt være lille. Er vild med dette billede fra en dyrlægeklinik, hvor en kæmpe hvalp søger tryghed hos sin ejer.

 

2.  En mand kan også nå meget på 9 (more…)

En normal familie?

”Det slår mig, at rigtig mange kvinder, uanset om de selv har børn eller mand, føler sig presset til at indgå i en relation med deres mor eller far, som de ikke bryder sig om. Som om forældrene ikke respekterer, at de er fyldt 30 og ikke længere er 3 eller 13 år gamle.”

Af Lizl Rand

”Jeg kan bare ikke klare, at min mor kun er glad, hvis jeg opfører mig på en bestemt måde. Det er ikke til at holde ud, at det hele afhænger af mig og at jeg skal indtage en bestemt rolle,” fortæller en bekendt, da jeg til et middagsselskab, kort før jul, spørger til hvordan julen skal fejres… om hvor, med hvem etc.

”Og jeg har slet ikke kontakt til min far. Han vil bestemme (more…)

Fra kvinde til kvinde

”En artikel i et dameblad kan ændre vores syn på både andre og på vores eget liv.”

Af Lizl Rand

Når hun kan, så kan jeg også!

Det er typisk en af de følelser, vi som læser får ved at læse andre kvinders historie. Vi bliver inspireret af hinanden. Vi føler med hinanden og vi lærer af hinanden.

I løbet af de seneste år, har vi i magasinet Q (more…)

Månesyg?

”Jeg ved, at jeg ikke er alene om at mærke månen og være påvirket af dens kredsløb.”

Af Lizl Rand

Det slår aldrig fejl. Jeg sover dårligt, vågner sommetider midt om natten og ligger og vender og drejer mig. Næste morgen er jeg træt, sommetider udmattet og en smule utilpas. Når jeg senere på dagen kigger i kalenderen, kan jeg se, at det er fuldmåne.

Lige så hurtigt jeg har konstateret det, lige så hurtigt (more…)

Bliv den bedste udgave af DIG!

“Sig nej på jobbet, ja til manden og kæmp for at blive den bedste udgave af dig selv! – Så lover jeg dig et endnu lykkeligere liv…”

Af Lizl Rand

Jeg bliver aldrig en anden!´Det har taget mig mange år at erkende, at uanset hvor meget jeg ærgrer mig foran spejlet eller skrivebordet, så bliver jeg aldrig lige så slank, smuk, sexet, stenrig og succesfuld som en supermodel eller en Hollywoodstjerne.

Jeg er mig, og jeg må simpelthen arbejde med det materiale (more…)

Craig forfører som Blomkvist

ANMELDELSE

# # # # # (fem stjerner)

Af Lizl Rand

Uhyggelig, spændende og seværdig. Vil du underholdes mere end godt i 2 ½ time og se Daniel Craig i en ny og anderledes rolle som forførende støvet brillebærende Blomkvist, så tøv ikke med at indløse billet til ”The Girl With The Dragon Tatoo”.

Det er den amerikanske versionering af det første kapitel (more…)

Hvorfor skal kvinder nedgøres?

Af Lizl Rand, chefredaktør på Q, Psykologi og Tidens Kvinder

Fordummende og alt andet end horisontudvidende er nogle af de ord, der i den forgangne uge er blevet hæftet på dameblade og magasiner.

Både bloggeren Anne Sophia Hermansen og journaliststuderende Maria Arndt har i Berlingske langet ud efter damebladene, som førstnævnte mener, ”måned efter måned vægter stil over substans og alene udvider vores horisont for nye forbrugsmuligheder”. Mens sidstnævnte kommer med følgende opråb: ”Kære kvindelige redaktører, tag del i kampen for kvinderne. I skal være med til at danne os og lære os om verden. Vi skal ikke blive dummere, når vi åbner et af jeres magasiner.”

Begge kvinder kan i deres lange kritik af de danske magasiner til kvinder dog blive enige om, at herremagasinet Euroman er godt, fordi de mener, at magasinet stiller intelligente spørgsmål og ellers fremstiller mænd som begavede vindere, mens ”danske kvindemagasiner er én stor pærevælling af madopskrifter, slankekure, sextips og den nyeste mode.”

Som chefredaktør på tre dameblade (more…)

Skuffet over H&M

“Selvom jeg godt ved, at virkelighedens modeller bliver forskønnet med billedbehandlingen – så er det trist, at det er en død computerskabt krop, der skal sælge H&M’s tøj til levende kvinder.”

Af Lizl Rand

Synes du også, at det er sin sag at leve op til modellernes slanke, høje, unge look?

Så skyldes det, at de kvinder som du sammenligner dig med ikke er virkelige. End ikke ’rigtige’ modeller kan leve op til de krav, som H&M tilsyneladende har. For de kvinder du ser, er ikke virkelige. Eller jo – deres ansigter er ægte nok – de er nemlig kun billedbehandlet. Men deres kroppe er skabt i et computerprogram. Eller rettere krop. Det er nemlig den samme krop, der går igen på alle billederne. Se selv.

”Det er ikke en rigtig krop, den er helt virtuel og skabt (more…)

Jeg snyder i tests

Jeg kan ikke bladre i et dameblad uden at teste, om jeg er en god kollega, kone, kæreste, elskerinde… og jeg snyder lidt – for at få et godt resultat.

Af Lizl Rand

Som de fleste andre er jeg selvcentreret. Jeg kan godt li’ at læse om mig selv, og høre andre fortælle om hvordan jeg er. Det er så dejligt at blive bekræftet i, hvor speciel og unik jeg er. Jeg kan derfor ikke bladre i et ugeblad eller magasin uden at teste mig selv. Om jeg er en god kollega, elskerinde, mor…

Selvom jeg nu er 43 år, er jeg stadig lige nysgerrig efter at finde (more…)

Selektiv spirituel

Jeg shopper rundt i den spirituelle verden og tager kun det, som jeg kan bruge. Det har gjort mig både rig og lykkelig!

Af Lizl Rand

Hver dag tjekker jeg mit horoskop. Er det fuld af lovende ord, så smiler jeg bredt og bekræfter mig selv i alle de gode ting, der vil ske eller som jeg allerede er midt i.

Er horoskopet derimod ikke så godt, kasserer jeg det, (more…)

Skidegodt, skat!

”Mit hjerte svulmede, jeg blev hed om kinderne, og jeg var fuldkommen lykkelig. Så hvad gjorde jeg? Kvinden, der lever af at kommunikere?”

Af Lizl Rand

Kvinder har det med at være krævende og forlange kærlighed, bekræftelse og begejstring. Jeg er ingen undtagelse. Udover at det er dejligt at få blomster og gaver, så er det særlig ord, der rammer mig. Jeg forføres gennem ord på skrift og gennem øret. Det er altså ikke nok at vise, at man elsker mig. Man skal sige det.

Og det ved ham derhjemme, der en sommeraften (more…)

Tilgiv dig selv!

Hvornår har du sidst sagt undskyld til dig selv? Hvornår har du sidst ydet omsorg og forståelse overfor dig selv? (for du er jo ret god til at gøre det over for alle andre… ikk?)

Af Lizl Rand

Jeg fik ikke tabt de fem kilo, som jeg gerne ville inden sommerens strandture. Til gengæld blev jeg god til at holde vejret, når kæresten kiggede eller til lige at smide et smart tørklæde om dellen, når jeg skulle hente is.

Desværre brugte jeg meget energi på at være irriteret over, at jeg ikke fik trænet maven (more…)

Sally gør mig til menneske

”Når jeg er i selskab med min hund bliver jeg bevidst om, at jeg er et levende væsen, der kommunikerer med et andet levende væsen. Vi flyder sammen og bliver ét med naturen. Det lyder meget filosofisk, men faktisk kommer jeg mere i kontakt med mig selv, når jeg er sammen med en hund…”

Af Lizl Rand

”Sally svømmer!!!” Uden tøven sms’ede jeg straks til familien og afslørede, at husets labrador modigt havde mistet fodfæste og nu var ude på dyb sø for at hente en dummy, som man træner med til jagttræning.

Der var jubel på land og alle mine ’hunde-venner’, (more…)

Hurra for billed-manipulation!

Kvinderne i medierne (også jeg selv) er ændret og fikset. De er ikke den ægte vare. De er lige så konstruerede som tegneseriefigurer. Hemmeligheden bag det smukke ydre er billedbehandling!

Af Lizl Rand

”Du kan lige så godt sammenligne dig selv med en tegneseriefigur og være ked af, at du ikke har lige så store øre som Minnie eller fødder som Andersine!”

Sådan har jeg forsøgt at opdrage min nu 16-årige datter til ikke at sammenligne (more…)

Hvem vælger dog at blive muslim?

”Hvordan kan hun dog vælge at gå fra fri og selvstændig til undertrykt og tildækket?”

Af Lizl Rand

Hvorfor? Sådan tænkte jeg straks, da jeg hørte om danske Gry, der havde valgt at konvertere til islam. For hvad får dog en pæredansk 24-årig kvinde til at vælge at bede fem gange om dagen og bære tørklæde? Er hun blevet skør? Har hun forelsket sig i en muslimsk mand, der har fordrejet hovedet på hende og fået hende til at tilsidesætte alt for blindt at følge ham?

Indrømmet – disse spørgsmål fløj gennem mit hoved. (more…)

Elsk ham derhjemme!

”Det er så let at lade sig lokke af alle de mænd, der i forelskelsens kådhed kan det hele…”

 Af Lizl Rand

Det er så let at tro, at det er ham derhjemme, der er kedelig. Og det er så let at lade sig lokke af alle de mænd, der i forelskelsens kådhed, brustnes brus eller jagtens rus kan det hele på den halve tid.

Som nu det utroskabssite Victoria Milan, hvor gifte mænd og kvinder (more…)

Facebook styrker selvværdet

”På Facebook viser jeg mig altid fra min bedste side. Og det har en dokumenteret positiv psykologisk effekt på mit selvværd.”

Af Lizl Rand

Når jeg kigger mig i spejlet, bliver jeg mindet om hvem jeg er, og hvor jeg er i mit liv. Nogle dage er mit spejlbillede langt fra det ideal, som jeg efterstræber. Både fysisk og psykisk. Men på Facebook kan jeg vælge kun at vise de mest positive sider af mig selv. Både i ord og billeder.

Smiler til verden

I den digitale verden har jeg aldrig en dårlig hår-dag, knas i tilværelsen (more…)

Herre i eget liv

”På fornem vis lægger kvinden ansvaret fra sig. Manden er et skvat, og det er derfor hans skyld, at hun enten begraver hjemmet i pyntenips og/eller overforbruger og er økonomisk uansvarlig.”

Af Lizl Rand

Undertrykkende, uansvarlige og egoistiske. Og nej – det er ikke mænd, jeg hentyder til – selvom disse egenskaber gennem tiderne er blevet tillagt hankønnet. Jeg tænker derimod på den uheldige kvindelige adfærd, som i stigende grad bliver fremvist på tv. Og med rette.

Med stor fornøjelse har jeg fulgt med i TV2’s serie ”Herre i eget hus”. (more…)

Duften af mand, hund, hamburgryg og Chanel No 5

“Jeg leger ofte sporhund på toilethylden. Og med et sagligt og frækt smil sniffer jeg lystigt til min kærestes aftershave Activist…”

Af Lizl Rand

Jeg har egentlig aldrig tænkt over det… før jeg hørte min labrador, Sally, snuse meget kraftigt indad mens hun borede sin sorte snude ned i min datters ene tennissko. Det var tydeligt, at det var en god duft!

Mens jeg grinte kom jeg til at tænke på (more…)

Hvem er Martin?

”Måbende må jeg knibe mig i armen og lige kigge på sidemanden for at være sikker på, at det virkelig er virkeligt – det som sker på scenen på Bellevue Teatret, når Brygmanns vulgære personager går planken ud…”

ANMELDELSE: ¤ ¤ ¤ ¤ (fire stjerner)

Af Lizl Rand

Hvem er Martin? Hvem gemmer sig inde bag de mange skøre masker og udtryk, som den sympatiske og talentfulde sangskriver og spasmager hele tiden tyr til?

Selvom Martin Brygmann i dag er 48 år (more…)

Fejl gav mig succes

“Jeg græd det meste af natten, og slog mig selv i hovedet med hvor talentløs jeg var og hvor forkert en branche, jeg havde valgt.”

Af Lizl Rand

Klokken var cirka 5, da jeg vågnede ved det lette bump, der lød, da avisen ramte dørmåtten. Jeg løb ud i entreen og åbnede med rystende hænder Berlingske. Mine øjne flakkede ned over den artikel (more…)

Digital dagbog fra en kvinde i 40’erne

Hvor digital er jeg egentlig? Jeg satte mig for at føre dagbog en ganske almindelig søndag, dels for selv at blive klogere på en almindelig 42-årig kvindes digitale univers – dels for sort på hvidt at bevise, at kvinder er til gear og lir.

Af Lizl Rand

08:17 står der med orange tal på den hvide ”Philips Wake-up Light” – en lampe, der simulerer solopgangen (more…)

Klogere af reality-tv

“Jeg er vild med reality-tv. Jeg kommer i kontakt med mine følelser og bliver klogere på mig selv. Og andre!”

Af Lizl Rand

Spild af tid. Fordummende. Plat. Pinligt. Udnyttelse af almindelige mennesker.

Forklaringerne og undskyldninger for hvorfor man som almindeligt tænkende menneske bør zappe væk fra reality-programmerne er mange… og nogle mere saglige end andre.

Jeg er vild med reality (more…)

Kvinden i flasken

Alkoholiker. De fleste tænker straks på en gammel usoigneret mand, der sidder på en bænk i parken og hælder sprit i sig, mens det klirrer fra plastiskposerne ved hans fødder. Som i filmen “Bænken”.

Det er blandt andet denne fordom om hvordan en alkoholiker ser ud, der gør det svært for kvinder, der drikker for meget. For billedet af sutten på bænken er med til at fastholde de ”pæne, almindelige” kvinder i deres misbrug af alkohol.

Ikke alene er det nemt for kvinden selv at fornægte sit alkoholproblem (more…)

Hånden

Hendes venstre hånd strejker. Slap og slasket ligger den ved siden af tastaturet. Asocial og egoistisk. Den lader højre hånd om alt. Højre hånd knokler derfor. Prøver at nå alle tasterne, bærer alle indkøbsvarerne, holder mobilen, rører i gryderne. Den venstre gider nemlig ikke mere. Den har meldt sig ud. Ud af fællesskabet, ud af kroppen.

 
En egocentrisk adfærd der udviklede sig i løbet af et par (more…)

At vente

Hvad hun ventede på, vidste hun ikke. Men at hun ventede, det vidste hun. Faktisk havde hun altid ventet. Ventet på, at det hun nu ventede på, skulle ske. Skulle blive opfyldt, ville blive nået, skulle blive virkelighed. Altid ventede hun. Det var som om hele hendes liv blot var en lang ventetid.


Hun kunne vente på alt. Lige fra bussen til at livet skulle begynde. På at (more…)

Det er jul og det blir’ cool med så lidt tøj

Det slår aldrig fejl. Så snart julebelysningen er hængt op slut november/start december på gader og stræder, så plastres busserne til med afklædte kvinder.

På tv flimrer unge smukke piger iklædt minimale stoffer i alt lige fra jule-rødt til designer-sort. Og det er umuligt at åbne en tilbudsavis, et katalog eller avis uden igen at blive mødt med disse undertøjsklædte unge kvinder som f.eks. denne reklame fra Hunkemöller.

 

Det er jul og det blir’ så sandelig cool med så lidt tøj. (more…)

Harry overgår sig selv

Dødsregalierne, del 1, er den hidtidige bedste Harry Potter film med endnu mere aktion og flere følelser.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤  6 ud af 6 stjerner

Af Lizl Rand

Mere aktion, flere følelser og et hårdere univers. Filmatiseringen af første del af ”Harry Potter og Dødsregalierne” indfrier fuldkommen forventningerne. Og den umiddelbare reaktion er da heller ikke til at tage fejl af, når man spørger to hårdkogte fans.

”Det er den bedste film, der er lavet i serien. Der er meget (more…)

Vælg den rette mand!

”Du træffer et valg, der forekommer simpelt: Vælg en mand eller et job eller et boligområde – og det, du har valgt, er ikke en mand eller et job eller et boligområde, men et liv.”

Sådan lyder et amerikansk citat, der med al tydelige viser, at vores valg af mand ikke er uden betydning. For selvom manden din ikke vil fylde alt i dit liv, så har han afgørende betydning for hvordan dit liv former og uvikler sig.

Faktisk kan din mand afgøre om du får succes på dit job (more…)

Kærlighed og karriere

Jeg er træt af at høre om karrierekvinder og deres dårlige privatliv. Mit arbejde er ikke skyld i mine skilsmisser.

”Det er jo nok fordi du arbejder så meget, at det går så dårligt for dig derhjemme!”

Dette udsagn fik jeg serveret for nylig af en kær ven, jeg har kendt det meste at mit liv. Vedkommende mente ikke noget ondt med det, men satte blot ord på en opfattelse, som jeg ofte har mødt hos andre.

At der er en naturlig sammenhæng mellem, at jeg er blevet gift og skilt et par (more…)

Tag ansvar!

Hvorfor er der ingen, der drager de mænd til ansvar, der mener, det er en menneskeret at købe en kvindekrop til sex? Som vil lige har kunnet se i DR1 Dokumentaren – Det her luderliv.

Derimod bliver jeg – som kvinde og forbruger – draget til ansvar, hvis jeg f.eks. køber et stykke trælegetøj, der viser sig at være lavet af børnearbejdere i Østen. Eller hvis jeg køber tøj, der er fremstillet af kemikalier under miljømæssigt uforsvarlige forhold i Indien.

Jeg er også ansvarlig for fastklemte burhøns herhjemme, uhumske grisetransporter (more…)

Pludselig kigger alle…

Nu forstår jeg mænd og deres hang til hjul og hestekræfter. I fem dage har jeg testkørt Nissan Juke og solet mig i beundrende blikke, og jeg er ikke i tvivl: Jeg vil ses – også når jeg gemmer mig bag rattet.

Af Lizl Rand

 De fleste kigger. Fodgængerne. Bilisterne. Dem jeg overhaler og dem, der overhaler mig. Ligesom jeg kan sole mig i blikke fra dem, jeg parkerer ved siden af. I fem dage har jeg testkørt den nye Nissan Juke og oplevet, hvad mænd altid har prædiket:  Bilmærket betyder noget! En firehjulet er alt andet end blot et transportmiddel. Bilen er en livsstil. Et signal.

 

Og ja – pludselig får jeg opmærksomhed på en helt ny måde. Jeg får smil (more…)

Nedbryd fordomme

Hvad har en kvinde, der arbejder med dyreforsøg, Pia Kjærsgaard og Jim Lyngvild tilfælles?

Af Lizl Rand

Hvad har en kvinde, der arbejder med dyreforsøg, Pia Kjærsgaard og Jim Lyngvild tilfælles? Svar: De bliver chikaneret og er ofre for fordomme. Og alle optræder de i det nye nummer af Q.

 

Dyreteknikeren, der udfører forsøg på dyr, tør ikke (more…)